Politikerne taler stolt om, at krisen er drevet over. Men ude foran kassen i det lokale supermarked fortæller bonen en helt anden sandhed.
Prøv at tænke tilbage. For få år siden kunne du fylde en indkøbskurv for et par hundrede kroner. Du kunne købe smør, ost, kød og grøntsager, uden at det væltede dit budget.
I dag? I dag føles det som et røveri ved højlys dag, hver gang du går ned for at handle. Pengepungen bløder, bare man kigger på et stykke kød.
Når tallene lyver Danmarks Statistik og smarte økonomer i jakkesæt forsikrer os om, at “inflationen er faldet”. De peger på grafer og kurver og siger, at alt er fint.
Men et fald i inflationen betyder ikke, at priserne falder. Det betyder bare, at priserne stiger lidt langsommere, end de gjorde før. De tårnhøje priser, vi oplevede under krisen, har bidt sig fast. Maden er stadig ekstremt dyr. Smør koster stadig en formue, og et simpelt rugbrød har nået priser, der føles helt forkerte.
Det er, som om dem, der styrer landet, slet ikke handler i et normalt supermarked. De mærker ikke, hvordan almindelige børnefamilier må droppe de sunde varer og vælge de billige løsninger for overhovedet at blive mætte.
Skjulte prisstigninger Og så er der det beskidte trick: Skjulte prisstigninger. Har du lagt mærke til, at pakken med hakkekød pludselig er skrumpet fra 500 gram til 400 gram? At osten er blevet mindre, men prisen er den samme?
Det er et trick fra de store fødevareproducenter for at holde prisen oppe og narre forbrugerne. De tror, vi ikke opdager det. Men det gør vi. Hver eneste aften ved køkkenbordet kan helt normale danskere mærke, at pengene slet ikke rækker lige så langt som før.
Vores egne råvarer er for dyre Danmark er et af de lande i verden, der producerer allermest mad per indbygger. Vi har marker, landbrug og en stolt madkultur. Alligevel er vi et af de dyreste lande at købe fødevarer i. Hvordan kan det lade sig gøre?
En stor del af skylden ligger hos skatter og afgifter. Vi betaler nogle af Europas højeste afgifter, bare for at få mad på bordet. Systemet suger penge ud af det allermest basale i vores liv.
Mens de store supermarkedskæder kører med gigantiske overskud, er det den almindelige borger, der står tilbage med regningen. Det er uholdbart. Det er på tide, at vi kræver handling, så en dansk børnefamilie igen har råd til god, sund mad uden at skulle frygte et tomt hævekort.
