Gebyrerne stiger, filialerne lukker, og du kan ikke få fat i et menneske. Samtidig griner de store banker hele vejen til aktionærerne.
Vi er tvunget til at have en bank. Uden en bankkonto, en NemKonto, kan du ikke få din løn. Du kan ikke betale din husleje eller modtage dine feriepenge. Staten har gjort os fuldstændig afhængige af de private pengeinstitutter.
Og hvordan belønner bankerne os for den tvungne loyalitet? Med elendig service og tårnhøje gebyrer.
Milliardoverskud på din bekostning De største banker i Danmark præsenterer det ene rekordregnskab efter det andet. De tjener milliarder. Penge, der ryger direkte ned i lommerne på direktørerne og de store aktionærer.
Hvor kommer de penge fra? Fra dig. Fra helt almindelige lønmodtagere, der blot forsøger at få hverdagen til at hænge sammen.
Når renten stiger, er bankerne lynhurtige til at sætte renten op på dit lån. Men når de skal give dig renter på din opsparing, er der mærkelig nok lukket i kassen. De skummer fløden og lader kunderne tage hele risikoen.
Gebyrer for ingenting Husker du dengang, det var gratis at have sine egne penge stående i banken? Den tid er forbi. I dag koster alt penge.
Du skal betale et gebyr for at have et betalingskort. Du skal betale gebyr for at betale regninger. Du skal endda betale gebyr for overhovedet at have en konto. Bankerne har opfundet et hav af små, luskede gebyrer, der langsomt æder dine hårdt tjente penge.
Det er dybt provokerende. Det er en maskine, der er skabt til at flytte penge fra almindelige menneskers lommer og over i finanssektorens gigantiske overskud.
Den lukkede dør Samtidig med at prisen stiger, falder servicen. Prøv at ringe til din bank i dag. Du ender i en endeløs telefonkø og bliver bedt om at snakke med en “digital robot” eller finde svaret på en indviklet hjemmeside.
De lokale bankfilialer er blevet lukket ned én for én. Hvor du før kunne gå ned og snakke med en rådgiver, der kendte dig og din familie, møder du nu en lukket dør. Alt er blevet koldt, upersonligt og centraliseret.
Magten er samlet hos en lille finansiel elite. De styrer spillereglerne, mens borgere står tilbage uden valgmuligheder. Det er ikke frihed. Det er et urimeligt monopol, og systemet vender det blinde øje til.
