Pensionsalderen stiger og stiger. For dem, der slider med hårdt fysisk arbejde, er det et brud på en samfundskontrakt. Eliten forstår ikke virkeligheden.
Reglerne er simple, når man lytter til politikerne: Vi lever længere, så vi skal arbejde længere. Det lyder logisk i et regneark inde på Christiansborg.
Men prøv at sige det til mureren, der har stået på stilladset, siden han var 17 år. Prøv at sige det til sosu-assistenten, der hver dag løfter tunge borgere. For dem er den stigende pensionsalder ikke bare tal på et stykke papir. Det er en direkte trussel mod deres helbred.
En brudt kontrakt I generationer har der været en uskreven aftale i Danmark: Hvis du arbejder hårdt og betaler din skat, griber samfundet dig, når du bliver gammel. Du får lov at nyde de sidste år af dit liv med værdighed.
Den kontrakt er nu brudt. Man flytter konstant målstregen. Først hed det 65 år. Så 67. Snart 69. For den unge generation er det slet ikke til at vide, om de nogensinde får lov at gå på pension.
Det er et kæmpe svigt af de borgere, der har bygget landet op. De, der har slidt deres kroppe op, bliver straffet. De tvinges til at arbejde videre med smerter, indtil de til sidst segner om, mens systemet kigger koldt på.
Eliten mærker ikke smerten Hvem er det, der vedtager disse love? Det er politikere, embedsmænd og økonomer. Det er mennesker, der sidder i behagelige kontorstole dagen lang. Hvis man har et trygt, fysisk let skrivebordsjob, kan det måske føles overkommeligt at arbejde til man er over 70.
Men de glemmer helt almindelige danskere i produktionsdanmark. De forstår ikke virkeligheden uden for de fine kontorer i hovedstaden. De nægter at anerkende forskellen på at slide sine led i stykker på en byggeplads, og på at sidde til møder hele dagen.
Et uværdigt lotteri Samtidig gøres reglerne for tidlig pension, den såkaldte Arne-pension eller seniorpension, så ufatteligt indviklede, at det næsten kræver en advokat at søge dem. Det er et ydmygende system. Borgere, der har ondt, skal tigge og bede kommunen og staten om lov til at trække sig tilbage.
Vi har skabt et system, hvor paven bestemmer. Hvor den almindelige dansker er blevet gjort til en træl i et gigantisk maskineri. Vi har brug for respekt om det hårde arbejde. En fast, fair pensionsalder, så man ikke skal bruge sine sidste leveår som et nedslidt tandhjul i statens maskine.
