Mens eliten tager cyklen eller metroen, betaler familier i provinsen prisen. At køre i sin egen bil er blevet en dyr luksus for dem, der holder hjulene i gang.
Det koster at køre på arbejde. Det koster at køre børnene til fodbold. Og det koster at køre på lossepladsen lørdag formiddag. For hundredtusindvis af danskere uden for de store byer er bilen ikke et valg. Det er en ren nødvendighed.
Alligevel bliver den almindelige bilist behandlet som en malkeko. En malkeko, som statskassen grådigt tømmer hver eneste dag.
Afgifter på afgifter Når du står ved tankstationen, og tallene på standeren ræser afsted, betaler du ikke bare for benzinen eller dieselen. Størstedelen af beløbet ryger direkte ned i statens store, sorte hul. Der er energiafgifter, CO2-afgifter og moms oven i det hele. Du betaler skat af skatten.
Og det stopper ikke her. Der er grønne ejerafgifter, der stiger år for år. Nye zoner i byerne, der forbyder ældre biler. Det lyder alt sammen meget smukt og grønt, når det bliver fremlagt på pressemøder i København. Men ude i virkeligheden kradser det.
Dem der holder landet i gang Håndværkeren, der skal bruge sin varevogn. Sygeplejersken, der har nattevagt og ikke kan tage bussen, fordi ruten for længst er sparet væk af kommunen. Det er de mennesker, der nu bliver straffet hårdest.
De kan ikke bare tage en ladcykel på arbejde. De bor i byer, hvor det offentlige transportnet er elendigt, og hvor afstanden til alting vokser, fordi skoler, sygehuse og butikker bliver centraliseret. De er afhængige af bilen for overhovedet at få hverdagen til at hænge sammen.
Når politikere og skrivebords-bureaukrater skruer op for afgifterne, rammer de præcis dem, der arbejder hårdest. Det er dybt uretfærdigt.
Den dyre grønne omstilling Vi får at vide, at vi bare skal købe en elbil. Men hvem har råd til det? En almindelig familie med en helt normal indkomst kan ikke bare trylle en halv million frem til en ny bil, fordi politikerne pludselig synes, at benzinbiler er forkerte.
Det skaber en skarp opdeling af Danmark. De rige, der har råd til at købe de dyre og afgiftsfrie elbiler, kører billigt og pudser glorien. Mens arbejderfamilien i den ældre bil bliver straffet økonomisk måned efter måned.
Det er på tide at spørge: Er det rimeligt, at den almindelige dansker skal bære byrden for storstilede politiske projekter? Vi burde belønne dem, der står tidligt op og tager på arbejde. I stedet får de bare en ekstra regning.
