Der er noget lidt overvældende ved at sætte sig ned og skrive om Avengers: Endgame som film. Ikke fordi den er ubeskrivelig god – selvom den har sine øjeblikke – men fordi den repræsenterer noget næsten uden fortilfælde i filmhistorien: et ensemble på tværs af ti år, tyve film og et utal af kontrakter, promoveringspligter og studiopolitik. Det er i den forstand ikke bare en film. Det er et regnskab. Og castet bærer det regnskabet – for bedre og for værre.
Men lad os prøve at se bort fra det kommercielle apparat et øjeblik og spørge: fungerer de mennesker, der fylder lærredet? Er der noget der ligner ægte spil her, eller er vi mest vidne til velbetalte mennesker der udfylder præcis den plads, de er hyret til at udfylde?
Svaret er – som det plejer at være med Marvel – et ret kompliceret “lidt af begge dele.”
Medvirkende i Avengers: Endgame – et overblik over et kæmpe cast
Lad os starte med det faktuelle. Castet i Avengers: Endgame er stort. Meget stort. I hovedrollerne finder vi Robert Downey Jr. som Tony Stark / Iron Man, Chris Evans som Steve Rogers / Captain America, Mark Ruffalo som Bruce Banner / Hulk, Chris Hemsworth som Thor, Scarlett Johansson som Natasha Romanoff / Black Widow og Jeremy Renner som Clint Barton / Hawkeye. Dertil kommer Josh Brolin som Thanos, Brie Larson som Carol Danvers / Captain Marvel og Don Cheadle som James Rhodes / War Machine.
I de mange birolle-positioner sidder folk som Paul Rudd som Scott Lang / Ant-Man, Karen Gillan som Nebula, Danai Gurira som Okoye, Benedict Cumberbatch som Doctor Strange, Chadwick Boseman som T’Challa / Black Panther, Tom Holland som Peter Parker / Spider-Man, Evangeline Lilly som Hope van Dyne / Wasp, Tessa Thompson som Valkyrie og mange, mange flere.
Det er – objektivt set – en imponerende liste. Men kvantitet og kvalitet er to vidt forskellige ting, og det er præcis dér, det begynder at blive interessant at kigge nærmere på.
Læs også artiklen om medvirkende i Avengers: Infinity War, der er den direkte forgænger med mange af de samme karakterer og det samme univers.
Hvem leverer – og hvem er bare til stede?
Lad mig være ærlig: det er ikke alle i dette cast, der har meget at spille med. En del af filmens struktur handler om time heist-mekanik og storladne slagscener, og det efterlader desværre en håndfuld karakterer som dekorative elementer snarere end handlende subjekter.
Robert Downey Jr. som Tony Stark / Iron Man
Robert Downey Jr. er filmens absolutte omdrejningspunkt, og han ved det godt. Der er en træthed over hans Tony Stark i denne film – en mand der har fundet ro og nu tvinges tilbage i maskinrummet – som føles oprigtig. Det er hans bedste præstation i rollen, faktisk. Ikke fordi han er mest actionfyldt, men fordi han er mest menneskelig.
Chris Evans som Steve Rogers / Captain America
Chris Evans gør noget lignende, bare mere stille. Hans Rogers er som altid en mand med en kæbe af granit og et hjerte af nostalgi, og filmens slutning giver ham et øjeblik, der virker. Det lander. Selvom man godt kan have det lidt ambivalent overfor den beslutning hans karakter træffer – og det synes jeg man bør.
Mark Ruffalo som Bruce Banner / Hulk
Mark Ruffalo er interessant i sin “Smart Hulk”-udgave. Det er en karakter, der burde have fået langt mere tid til at udfolde sig, og man sidder lidt med fornemmelsen af at vigtig karakterudvikling er sket offscreen. Det er ærgerligt, for Ruffalo har altid haft en sårbarhed i Banner som ikke udnyttes nok.
Chris Hemsworth som Thor
Chris Hemsworth er sjov. Genuint sjov. Hans overvægtige, selvdestruktive Thor er filmens mest overraskende element, og Hemsworth er åbenlyst lettet over at måtte spille noget andet end en statelig halvgud. Men der er også en grænse for, hvor meget man kan læne sig op ad komik, og filmen overskrider den grænse et par gange.
Scarlett Johansson som Natasha Romanoff / Black Widow
Scarlett Johansson får overraskende meget at gøre her – og spiller det med en ro, der er svær ikke at respektere. Det er bare ærgerligt, at hendes karakter primært defineres af sit forhold til en mandlig karakter og en offerhandling, der er svær at frihed for lidt patriarkalsk duft. Det er 2019. Vi burde kunne gøre det bedre.
Cast-tabel – roller, skuespillere og en vurdering
| Skuespiller | Rolle | Vurdering (1–10) | Kommentar |
|---|---|---|---|
| Robert Downey Jr. | Tony Stark / Iron Man | 8 | Bærer filmen med en træt, menneskelig tyngde. Hans bedste i rollen. |
| Chris Evans | Steve Rogers / Captain America | 7 | Stille og præcis. Slutningen er velspillet, om end diskutabel. |
| Mark Ruffalo | Bruce Banner / Hulk | 6 | Smart Hulk er interessant, men underudviklet. Mere Ruffalo tak. |
| Chris Hemsworth | Thor | 6 | Morsom og overraskende. Men komikken overforbruges. |
| Scarlett Johansson | Natasha Romanoff / Black Widow | 7 | Stærk præstation i en rolle, der desværre fortsat defineres lidt for snævert. |
| Jeremy Renner | Clint Barton / Hawkeye | 5 | Fungerer, men Hawkeye er fortsat den mindst interessante Avenger. |
| Josh Brolin | Thanos | 7 | Begrænset skærmtid, men han fylder den godt ud. En skurk med tyngde. |
| Brie Larson | Carol Danvers / Captain Marvel | 5 | Næsten fraværende i plottet. Underudnyttet til grænsen for det absurde. |
| Paul Rudd | Scott Lang / Ant-Man | 7 | Filmens hjerte på mange måder. Rudd er naturlig og frisk. |
| Karen Gillan | Nebula | 8 | Stjæler næsten filmen. Gives endelig noget rigtigt at arbejde med. |
| Don Cheadle | James Rhodes / War Machine | 5 | Fortsat en karakter, der fortjener langt mere end han får. |
| Danai Gurira | Okoye | 6 | Stærk tilstedeværelse, men marginaliseret i narrativet. |
| Chadwick Boseman | T’Challa / Black Panther | 6 | Korthugget, men værdigt. Man savner ham. |
| Tom Holland | Peter Parker / Spider-Man | 6 | Lille rolle, stor energi. Lidt for meget fanservice. |
| Benedict Cumberbatch | Doctor Strange | 6 | Mysteriøs og cool. Ikke meget mere end det her. |
| Tessa Thompson | Valkyrie | 5 | Marginal rolle, men en tilstedeværelse der lover godt. |
| Evangeline Lilly | Hope van Dyne / Wasp | 5 | Alt for lidt skærmtid til en karakter med potentiale. |
Karen Gillan og den lille film inden i den store
Jeg vil bruge et øjeblik på Karen Gillan, fordi hun er et af de steder, hvor Endgame faktisk gør noget interessant med sit enorme cast. Nebulas arc i denne film – hendes møde med sin yngre, mere betingelsesløst loyale jeg – er filmens mest psykologisk nuancerede fortællingsgreb. Og Gillan spiller det med en præcision og sårbarhed, der overrasker i en film af denne kaliber.
Det er ikke nogen hemmelighed at birolle-kvinder i MCU har haft en tendens til at eksistere som refleksioner af mandlige karakterers rejser. Nebula er et lysende undtagelsestilfælde i denne film, og det er primært Gillans fortjeneste.
Noget lignende kan siges om Paul Rudd, som bringer en jordnær menneskelig energi til et cast, der ellers opererer i konstant episk register. Scott Lang er den eneste karakter, der faktisk virker som en normal mand. Han er bange. Han er forvirret. Han laver fejl. Det er befriende.
Du kan også læse mere om castet i Harry Potter og de Vises Sten – en anden stor blockbuster med et markant ensemble.
Repræsentation, magt og en lidt for selvfed fejring
Her er en ting, der sidder lidt skævt i mig, og som jeg tror er værd at tale om: Avengers: Endgame er markedsført og fejret som et triumferende øjeblik for mangfoldighed og repræsentation. Den berømte scene, hvor filmens kvindelige helte samles, er et eksempel. Og jeg forstår godt impulsen. Det er visuelt stærkt.
Men der er en forskel på at have kvinder og folk med ikke-hvid etnicitet i sit cast og at give dem reel narrativ agens. Brie Larson er angiveligt filmuniversets mægtigste karakter – og hun dukker op i den sidste halvtime, bruges som en slags plot-device og forsvinder igen. Don Cheadle har spillet War Machine siden 2010 og har til dato aldrig fået en solo-film. Danai Gurira er fantastisk, og Okoye er en af de mest interessante karakterer i hele MCU – men hun er statistisk set mere til stede som kulisse end som agent.
Det siger noget om den tid, vi lever i. Vi er gode til at hylde diversitet som æstetik. Vi er knap så gode til at give den magt.
Fungerer ensemblet som helhed?
Det korte svar er: ja, overraskende godt – men mest i de stille scener.
De store slagscener er imponerende som spektakel, men der er ikke meget karakterspil i dem. Det er choreografi, ikke drama. Derimod er filmens første halvtime – med sine langsomme, sørgmodige øjeblikke og sine karakterer i sorg og tvivl – faktisk filmens stærkeste. Her mærker man kemien. Her føles ti år med disse mennesker som noget reelt.
Downey Jr. og Evans har en dynamik, der er slidt på den rigtige måde. De behøver ikke sige meget til hinanden – de har en fælles filmhistorie, og det registrerer kroppen. Ruffalo og Hemsworth er gode sammen, selvom Banners og Thors rejser begge lidt falder imellem to stole narrativt set.
Ensemblet fungerer, fordi det er et ensemble – ikke fordi alle dele er lige stærke, men fordi de er skudt ind mod hinanden over lang tid. Det er en slags filmisk kemi, der ikke kan planlægges. Den er opstået undervejs.
Se også vores gennemgang af medvirkende i Gone Girl for en anden vinkel på Hollywood-skuespil med kendte navne i centrale roller.
FAQ – Avengers: Endgame cast og medvirkende
Hvem spiller Iron Man i Avengers: Endgame?
Robert Downey Jr. spiller Tony Stark / Iron Man og er filmens centrale figur. Det er hans afslutning på rollen, og han spiller den med en menneskelig tyngde, der er filmens stærkeste element.
Er Brie Larson meget med i Endgame?
Overraskende lidt, faktisk. Trods sin status som det stærkeste medlem af Avengers-teamet er hun stort set fraværende i størstedelen af filmen og dukker kun op i den afsluttende batalje.
Hvem er bedst i filmen udover hovedrollerne?
Karen Gillan som Nebula er den mest overraskende og stærkeste birolle-præstation. Paul Rudd som Ant-Man er en tæt nummer to.
Optræder alle Avengers fra tidligere film?
De fleste, ja. Filmen samler en meget stor del af MCU’s cast, selvom mange har begrænsede roller. Chadwick Boseman, Tom Holland, Benedict Cumberbatch og Tessa Thompson er alle med, men i mindre roller.
Er filmen værd at se for skuespillets skyld?
Delvist. Downey Jr., Evans, Gillan og Rudd leverer rigtige præstationer. Andre er mere til stede som ikonografi end som skuespillere. Det er underholdende – men det er ikke The Godfather.
Hvad er castets svageste led?
Det er svært at pege på enkeltpersoner, for problemet er strukturelt. Karakterer som War Machine, Wasp og Captain Marvel er underudnyttet af manuskriptet – ikke af skuespillerne.
